Hvad er et diagram ?

Ved at lave et diagram kan man på en nem og overskuelig måde vise andre, hvordan data eller informationer fordeler sig.

Et diagram kaldes også nogle gange for en graf.

Der findes næsten uendeligt mange forskellige diagrammer.

Vi har valgt at koncentrere os om de mest almindelige, som typisk bruges til at vise data inden for statistik i folkeskolen (f.eks. stemmefordelingen ved et folketingsvalg).

Data kaldes normalt for observationer.

Det vil sige: "Hvor mange gange er en hændelse sket?".

De mest almindelige diagrammer

De fire mest almindelige diagrammer, som bruges i folkeskolen, ses herunder.

(Alle diagrammerne viser fordelingen 45%, 33% og 22%.)

Cirkeldiagram

Bruges hvis data er en del af en samlet mængde.

(F.eks. partiernes fordeling ved et folketingsvalg.)


Fordele:

Meget overskueligt for læseren.

Svært at "snyde" med.

Ulemper:

Svært at tegne (man skal bruge vinkelmåler, passer, lineal osv.).

Alle tal skal omregnes til grader.

Kan ikke aflæses direkte
(med mindre man skriver de procenter,
som svarer til tallene, som man gerne vil vise).

Kaldes også for et:

Lagkagediagram

Pie chart

Procentdiagram

Bruges hvis data er en del af en samlet mængde.


(F.eks. partiernes fordeling ved et folketingsvalg.)

Fordele:

Nemt at tegne.

Rimelig overskueligt for læseren.

Svært at "snyde" med.

Kan aflæses ved at tælle.

Ulemper:

Virker kun rigtigt ved hele tal og dermed hele procenter.

Kan kun aflæses ved at tælle.

Søjlediagram

Bruges til at vise data, der skal kunne aflæses.


Fordele:

Rimeligt overskueligt.

Rimeligt nemt at tegne.

Kan aflæses direkte.

Virker til næsten alle slags observationer.

Ulemper:

Nemt at "snyde" med.

Tager længere tid at tegne end et pindediagram.

Kaldes også for et:

Stolpediagram.

Pindediagram

Bruges til at vise data, der skal kunne aflæses.


Fordele:

Meget nemt at tegne.

Rimeligt overskueligt for læseren.

Kan aflæses direkte.

Virker til næsten alle slags observationer.

Ulemper:

Nemt at "snyde" med.

Snyd med diagrammer

Man skal altid være skeptisk, når man ser diagrammer, de kan nemlig bruges til at vise lige præcis det, som man gerne vil fortælle.

For eksempel:

Søren, som får 100 kr. i lommepenge om måneden, vil meget gerne vil have 50 kroner mere.

Sørens diagram	Sørens forældres diagram
"Se, far og mor, jeg får kun den røde søjle i lommepenge. Hvis jeg får 50 kr. mere, så er det ikke særligt meget mere. Det kan I selv se på den blå søjle." (Søren har sat diagrammet til at gå helt til 5.000 kr. i lommepenge, og dermed ser stigningen på 50 kr. meget lille ud.)	"Nej, se her, Søren, det er jo rigtigt meget mere!" "Det kan du jo selv se på vores diagram." (Sørens forældre har lavet diagrammet, så det stiger mere på tegningen, end lommepengene gør i virkeligheden.)

Det hører i øvrigt med til historien, at Søren nu får 50 kr. mere om måneden.

Til gengæld skal han tømme opvaskemaskinen to gange om ugen.

Mange gange "snyder" man, fordi man ellers ikke vil kunne se tallene. F.eks. hvis kursen på en aktie er steget fra 99,5 til 99,8 på en måned, så starter man først skalaen fra 99.

Diagram tegnemaskine

Vi har en tegnemaskine, som kan tegne diagrammer.

Den kan tage op til 10 værdier og tekster til værdierne og foretager selv omregninger.