På Danmarks største matematikdag (FP9/FP10) var der 78.000 besøg på RegneRegler.dk

Endnu ikke bestilt adgang for skoleåret 2023/2024?  Tryk på knappen SE PRIS OG BESTIL
Del på



Procentregning

Hvad er procent?

Procent betyder opdeling i hundrede-dele.

Procent kan også skrives som en brøk eller et kommatal.

For eksempel kan 4% omskrives til:

4\%=frac{4}{100}=0,04

Procenter bruges typisk til beregning af renter, skat og moms.

Procenter i dagligdagen

Herunder ses nogle typiske procent-regneopgaver.

Procentdel af et tal:

Man har et tal, og skal f.eks. tage 22% af det.

Find hele tallet ud fra en procentdel:

Man har et tal, som svarer til f.eks. 12% af det fulde tal.

Finde forskel i procent:

Udregne forskellen i procent mellem f.eks. 900 kr. og 1200 kr.

Procenter vedrørende lån:

Hvor stort er et tal i forhold til et andet tal?

Hvor meget mindre er et tal i forhold til et andet tal?

Regn på procenter

Tal 1 :
Tal 2 :
Procent :
Beregn

Eksempler på regneopgaver med procenter

1. Tag 25% af 1100 kroner

Vi udregner først 1% af 1100 kroner.

frac{1100}{100}=11

Herefter skal vi finde 25%

25*11=275

25% af 1100 kroner er derfor 275 kroner.

Dette kan også opstilles som en samlet brøk:

frac{1100*25\%}{100\%}=275


2. Find det oprindelige tal, når 20% svarer til 25

Vi skal først finde 1% af det oprindelige tal.

frac{25}{20}=1,25

Herefter skal vi finde 100%

1,25*100=125

100% svarer til 125, hvis 20% = 25

Dette kan opstilles som en samlet brøk:

frac{25*100\%}{20\%}=125


3. Fremstil et regnestykke med procent, hvor 1600 bliver til 800

Først udregner vi forholdet imellem 1600 og 800

frac{800}{1600}=0,50

Da 0,50 er det samme som 50%, bliver regnestykket:

1600*50\%=800


4. Hvor mange procent er 190 større end 120?

frac{190-120}{120}=0,583333=58,33\%


5. Hvor mange procent er 120 mindre end 190?

frac{190-120}{190}=0,3684=36,84\%

Hvad er promille?

Promille betyder opdeling i tusinde-dele.
(1 procent er det samme som 10 promille.)

Promiller bruges derfor ofte til at udtrykke en meget lille andel af f.eks. et tal.

4‰ kan omskrives sådan:

4^0/{}_{00}=frac{4}{1000}=0,004=0,4\%